Denne side bruger cookies. læs mere

Aftalevilkår for brug af Zakobo

1. Accept

  1. Ved at acceptere aftalevilkårene, tildeles brugeren (organisationen) ret til at benytte Zakobo servicen som den er og forefindes mod betaling af abonnementsafgift (licens).


2. Aftalens genstand

  1. Denne aftale om anvendelse af Zakobo skal tiltrædes af kunden (den fysiske eller juridiske enhed der indgår denne aftale) inden Zakobo systemet (herefter betegnet som systemet eller Zakobo) kan benyttes. Enhver brug af Zakobo sker på disse vilkår. Kan vilkårene ikke accepteres, skal enhver brug af Zakobo straks standses. Zakobo er et serverafviklet program (software), der stilles til rådighed som en online service (Software as a Service).


3. Produktbeskrivelse

  1. Zakobo er et ”Software As a Service Produkt” og en online softwareløsning til administration af klubber, foreninger og organisationer.
  2. Der placeres cookies fra Zakobo (og fra Google Analytics i det tilfælde at der afvikles analyser fra Google) på den URL hvorpå Zakobo afvikles.
  3. QuickPay ApS benyttes som betalingsgateway. QuickPay ApS er ansvarlig for den krypterede transaktion mellem Medlemmernes betalingskort og Nets A/S.
  4. Funktionaliteten indeholdt i Zakobo er beskrevet på Zakobos website www.zakobo.dk


4. Indgåelse og opsigelse af abonnementsaftale

  1. Ved afgivelse af bestilling overfor Zakobo træder abonnementet til Zakobo i kraft og løber uafbrudt, indtil det opsiges.
  2. Aftalen kan til enhver tid opsiges af brugeren eller Zakobo med et forudgående skriftligt varsel på 6 måneder til udløbet af en kalendermåned. Disse regler kan justeres i særskilt skriftlig aftale.
  3. Hvis brugeren misligholder denne abonnementsaftale, kan Zakobo uden varsel bringe aftalen til ophør og spærre brugerens konto og adgangen til Zakobo. Misligholdelse af aftalen kan bl.a. foreligge ved betalingsmisligholdelse, misbrug af Zakobo, misbrug af Zakobo ApS varemærker eller ved brug af Zakobo i strid med aftalen.

5. Pris og betalingsbetingelse

  1. Betaling for brug af Zakobo er i form af licens
  2. Licensprisen beregnes ud fra antallet af medlemmer i organisationen.
  3. Antallet af medlemmer opgøres automatisk af Zakobo. Zakobo kan ændre prisen, hvis antallet af medlemmer er steget eller faldet.
  4. Pris pr. sendt SMS kr. 0,40,-. Prisen er ikke inkluderet i licensen.
  5. Ved indgåelse af aftale betaler organisationen for oprettelse (opstartspakke) samt brug resten af kalenderåret. Der fremsendes en faktura til organisationen pr. e-mail.
  6. Et abonnement fornyes automatisk 1. januar hvert år, medmindre det er opsagt af kunden. Her opkræves organisationens licens for hele kalenderåret samt eventuelt bagudbetalt forbrug for sidste periode.
  7. Betaling skal ske inden 8 dage fra fakturadato til det i fakturaen angivne kontonummer. Ved overskridelse af betalingsfristen beregnes rente på 2 % pr. påbegyndt måned.
  8. Licensprisen reguleres en gang årligt den 1. december i overensstemmelse med nettoprisindekset, dog minimum 5%.
  9. Alle priser nævnt er eksklusiv 25% moms.


6. Drift

  1. Zakobo driftes af virksomheden Zakobo ApS eller af dennes samarbejdspartner. Zakobo kan til enhver tid anvende eksterne leverandører til at varetage opgaver, som Zakobo anser for nødvendige i relation til driften af Zakobo. Det er ikke muligt for brugeren selv at drifte Zakobo.
  2. Zakobo stræber efter så høj tilgængelighed som muligt, men garantere ikke, at der ikke kan opleves visse driftsforstyrrelser fra tid til anden. Alt vedligeholdelsesarbejde samt opdatering vil blive varslet af Zakobo ApS.
  3. Vedligeholdelsesarbejde vil normalt foregå i tidsrummet kl. 23.00 til 05.00, men det kan være nødvendigt at foretage vedligeholdelsesarbejde i andre tidsrum, hvorved Zakobo kan være helt eller delvist utilgængelig for organisationen.
  4. Zakobo er ikke ansvarlig overfor organisationen ved nedetid, og intet krav kan rettes mod Zakobo som følge heraf.
  5. Zakobo er ansvarlig for, at der løbende tages backup af Zakobos database.


7. Kundens data

  1. De data der bliver indtastet i Zakobo af organisationen eller dennes brugere, er organisationens ejendom, og organisationen kan frit disponere over disse data. Organisationen er selv ansvarlig for håndteringen af disse data, herunder for, at data slettes af organisationen eller af sub-brugerene.
  2. Organisationen kan til enhver tid selv eksportere de fleste af de indtastede data til henholdsvis Excel eller PDF
  3. Organisationens data er placeret på en server hos Zakobo eller dennes driftsleverandør.
  4. Zakobo opbevarer data fra nedlagte brugerkonti i mindst 90 dage efter ophør af abonnementsaftalen og det vil som udgangspunkt være muligt at få udleveret dataene i denne periode mod dækning af omkostningerne forbundet hermed. Zakobo har ikke herudover nogen forpligtelse til at opbevare organisationens data efter dette tidspunkt, og dataene vil blive slettet uden ansvar for Zakobo.

8. Kundens ansvar

  1. Kunden er over for sine egne medlemmer ansvarlig for at indsamle samtykke til at opbevare og behandle oplysninger om de privatpersoner, der indsamles oplysninger om, og at der kun udføres behandling i overensstemmelse med det indhentede samtykke.
  2. Kunden har ansvaret for, at den gældende opsætning er tilpasset de data, der opbevares i systemet, samt at data og opsætning overholder gældende lovgivning, herunder lovgivning om persondatabeskyttelse.
  3. Kunden bærer selv ansvaret for alle handlinger foretaget i systemet.
  4. Kunden har ansvaret for at holde kontaktoplysninger og faktureringsinformationer opdateret i systemet.

9. Persondataforordning

  1. I forhold til den gældende lovgivning om behandling af personoplysninger, er kunden dataansvarlig og databehandler, mens Zakobo alene er databehandler. Stamdata i Zakobo indeholder kun almindelige personoplysninger og sikkerhedsforanstaltningerne er indrettet efter dette. Det er ikke tilladt at opbevare personfølsomme oplysninger i Zakobo.

10. Support

  1. Zakobo tilbyder support via telefon, e-mail og facebook.
  2. Zakobo svarer almindeligvis på supportspørgsmål indenfor 2 timer, indenfor almindelig arbejdstid. Der tages forbehold for perioder med øget pres, hvor svartiden kan være forlænget.

11. Ændring i ejerforhold

  1. I tilfælde af ændringer i Zakobos ejerforhold, kan kunden ikke frigøre sig fra aftalen eller kræve aftalen genforhandlet.
  2. Den nye leverandør er dog forpligtet til at indtræde i aftalen med kunden på de eksisterende vilkår.


12. Opdateringer

  1. Nye standardfunktioner og udviklinger i Zakobo integreres uden beregning i organisationens system.


13. Ansvarsbegrænsning

  1. Zakobo er ikke ansvarlig for organisationens indirekte tab. Som indirekte tab medregnes tab af data, omkostninger til regenerering af data, mistet omsætning og fortjeneste m.v.
  2. Brugeren er selv ansvarlig for sikkerheden i det kodeord som personen har anvendt til at registrere sig med, samt til systemet. Zakobo kan ikke gøres ansvarlig for uberettigede transaktioner, der indgås ved brug af brugerens navn og kodeord. Zakobo’s erstatningsansvar for alle krav/tab er i alle tilfælde begrænset til det abonnements vederlag, der er modtaget for de 3 seneste måneders brug af Zakobo.
  3. Zakobo påtager sig intet ansvar for eventuelle skader hos brugerne, som følge af anvendelse af ydelser leveret af Zakobo eller vore leverandører.

14. Varemærker

  1. Ordet "Zakobo" og de logoer der anvendes i systemet er varemærker tilhørende Zakobo ApS og må ikke benyttes at organisationen uden forudgående tilladelse til et andet formål end aftalen tilsiger.

16. Force majeure

  1. Zakobo er ikke forpligtet til at yde erstatning for manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til aftalen, hvis dette skyldes forhold uden for Zakobos kontrol.


17. Lovvalg og værneting

  1. Betingelserne i denne aftale reguleres og fortolkes under gældende dansk lovgivning.
  2. I tilfælde af tvister på grundlag af nærværende forretningsbetingelser aftales Retten i Odense i Danmark som værneting.


18. Forbundssamarbejde

  1. Samarbejdet mellem Zakobo & Danmarks Cykle Union giver cykelklubber med medlemskab af Danmarks Cykle Union rabat på både licens og opstartspakkerne.
  2. Organisationen accepterer at der ved profiloprettelse på deres hjemmeside bliver spurgt om Danmarks Cykle Union må kontakte dem eller ej. Hvis personen som opretter en profil takker nej, så vil Danmarks Cykle Union ikke kunne se nogle data på personen. Hvis personen som opretter en profil takker ja, vil Danmarks Cykle Union kunne se følgende informationer på personen: navn på organisationen som personen tilhører, navn, køn, adresse, postnr/by, mail, telefon, fødselsdag, alder.
  3. Danmarks Cykle Union får adgang til at se: Navn på organisationen, hjemmesideadresse, antal profiler oprettet, antal aktive profiler, antal medlemmer som har accepteret at Danmarks Cykle Union må kontakte dem, organisationens primære kontaktperson og email på vedkommende.